Livssamtaler

 

Glemmer du - så husker jeg.....

Livssamtaler giver plads til, at vi mødes om det levede liv, som det nu engang foldede sig ud, men også det liv man måske havde ønsket sig. Livssamtaler er at dele erindringer med andre mennesker i et trygt rum.

Livssamtaler giver anledning til både at dele og lytte til erindringer. Langt de fleste af os har levet helt almindelige liv, og pointen er, at det er godt at dele med andre. Hver gang ser vi på dele af vores liv fra forskellige indfaldsvinkler og perspektiver. Emnerne kan være første minde, de tidlige år, skole-, ungdoms- og voksentiden eller emner som kommer op blandt deltagerne.

For at skabet et trygt rum, satser vi på at være en mindre gruppe på 6-8 personer. Man engagerer sig til så vidt muligt at deltage 6 gange hver 14. dag i en periode og melder afbud, hvis man er forhindret.  

Vi slutter hver gang med let frokost/en bid brød med pålæg. 

Moderatorer: Maiken Buddig mobil 40341634

Kontakt Diakoni kirke- og kulturmedarbejder Anna-Marie Lauenstein mobil 21759988 eller på mail anmla@km.dk

Der oprettes et forløb med livssamtaler efter behov, og når der er nok medlemmer til en gruppe.
Det er gratis at deltage.